På SOPH Pro Single Lash Extensions Kursus får du en professionel grunduddannelse i klassiske Single Lash Extensions (1:1-teknikken). Kurset er udviklet til dig, der ønsker et solidt fagligt fundament og vil lære at udføre professionelle, smukke og holdbare vippeextensions med fokus på kvalitet, præcision og sikkerhed.
Du bliver grundigt introduceret til både teori, teknikker og de professionelle produkter, der anvendes til at skabe flotte og holdbare resultater. Gennem hele forløbet undervises du af prisvindende vippetekniker Glennie Aagaard, hvor høj faglighed, personlig sparring og grundig undervisning er i fokus.
Kurset strækker sig over to undervisningsdage efterfulgt af en afsluttende eksamen.
- Den afsluttende eksamen skal afholdes inden for 1år efter endt kursus*
Dag 1 – Teori & Grundteknik
På første kursusdag opbygger du den teoretiske viden og de grundlæggende færdigheder, der danner fundamentet for dit arbejde som vippetekniker.
Du lærer blandt andet om:
- Historien bag eyelash extensions og 1:1-teknikken
- Værktøj, vipper og materialer
- Kurver, længder og tykkelser
- Lim, kemi og korrekt håndtering
- Kundekonsultation og aftercare
- Afrensning og forberedelse af naturvipper
- Lash mapping, styling og øjenmorfologi
- Korrekt isolation og påsætningsteknik
- Hygiejne, sikkerhed og kontraindikationer
- Sygdomslære
- Dagen afsluttes med praktisk træning på øvelseshoveder, hvor du får mulighed for at øve teknikken i dit eget tempo
Dag 2 – Praktisk træning på model
På andendagen omsætter du teorien til praksis og arbejder på model under tæt vejledning. Du får løbende individuel feedback og lærer at finpudse din teknik, så du opnår flotte, ensartede og holdbare resultater.
Målet er, at du efter kurset føler dig tryg ved at udføre professionelle Single Lash Extensions og har den nødvendige viden og praktiske erfaring til at tage imod dine første kunder.
Som kursist modtager du et komplet start-kit, en omfattende kursusmanual samt et deltagerbevis ved kursets afslutning. Når du har bestået den afsluttende eksamen – som skal gennemføres inden for ét år – modtager du dit officielle SOPH Pro-certifikat.
Din udvikling stopper ikke, når kurset er slut. Derfor får du adgang til gratis træningssessioner, hvor du kan finpudse din teknik, få sparring og opbygge endnu større sikkerhed, inden du arbejder videre med dine egne kunder.